Personlig udvikling med din økonomi
For nogle er personlig udvikling noget alternativt tamtam og noget mærkeligt noget. For mig er det helt naturligt at have lyst til at udvikle mig som menneske – og så har min nysgerrighed også en stor finger med i spillet.
Tiden er inde til at tale om økonomi og personlig udvikling, for her har kæden det altså med at hoppe af for en del. Enten fordi vi helt holder os væk fra at forholde os til vores økonomi under dække af personlig udvikling.
Andre gange fordi penge og økonomi (åbenbart) stadig er så sprængfarligt at område at tale om på en balanceret måde, så det enten ender med løfter om store rigdomme eller helt at undlade at adressere det.
Personlig udvikling er jo et mega vidt begreb, så lad mig lige starte med at sætte rammen for, hvad jeg mener, når jeg siger personlig udvikling.
For mig er personlig udvikling
forskellige måder og veje at udvikle
min personlighed på
Det kan være alt fra træning, meditation, clairvoyante, coaching, mentorer, terapeuter, astrologer, alverdens læsninger som for eksempel i Akasha arkivet, forløb med folk der har særlig ekspertise inden for udvalgte områder – you name it.
Igennem årene har jeg oplevet mange forskellige måder og veje på min rejse med min egen personlige udvikling.
Det der dog har været mest interessant er, at lige præcis med personlig udvikling har jeg formået at holde mig på stien, så jeg ikke endte med at misbruge mine penge.
Som selvstændig har jeg haft masser af andre områder, hvor jeg har postet penge ind i noget af frygt for, at det ville gå galt, hvis ikke jeg lige fik fat i dét der kursus. Eller hvor jeg håbede på en mirakuløs forandring – uden at jeg behøvedes at gøre arbejdet selv.
Men af én eller anden årsag, har min rejse med personlig udvikling altid været styret af min intuition – nogle gange iblandet en skvis nysgerrighed.
Nogle gange kan andre have talt varmt, nærmest insisterende, om noget, som aldrig rigtig har fanget mig. Andre gange har det været som om, at jeg er blevet kærlig guidet til den næste trædesten.
Jeg støder med jævne mellemrum på flere, som har meldt sig til diverse uddannelser – eller som bliver ved med at melde sig til mere og mere og mere.
Udfordringen med det, at vi kan udsætte os selv for information overload, hvor vi simpelthen ikke når at integrere dét, som vi har lært, inden vi er videre til det næste.
Og så kan vi altså ende med nærmest at tømme kontoen for at kunne deltage på diverse kurser og forløb – uden at spørge os selv og vores intuition om det er det rigtige for os.
Vi kan blive så forført at early bird priser, begrænsede pladser og start lige om lidt, at vi ryger direkte i frygten for at gå glip af den ene ting, der kan gøre det hele okay – eller vise mig vejen videre.
Der er absolut intet kærligt i at forsøge at presse dig selv til at gøre noget, når du kan mærke, at du er drevet af frygt.
Så læg lige mærke til om de her fælder er på spil i dig:
- Leder du konstant efter den næste trædesten i din personlige udvikling – eller lader du dén finde dig, når det er tid?
- Kan du mærke at din puls stiger lidt, eller du får rumlen i maven, når du ser tilbud om kurser, forløb eller events som lover dig helt bestemte resultater?
- Bliver du forført af garantier om helt bestemte resultater, der ofte omtales i større beløb eller en konkret følelsesmæssig tilstand du vil opnå eller undgå fremover?
Det skønne ved personlig udvikling er, at vi alle fungerer som spejle for hinanden – og det er fantastisk, for det er her, vi alle sammen kan byde ind til vores fælles udvikling som mennesker.
Når det kommer til vores økonomi, så er der absolut intet galt med, at du gerne vil føle dig tryg med din økonomi. Udfordringen er bare, at vi har lært igennem mange år, at tryghed er lig med mange penge – og det er bare ikke sandt.
Filmen ”The Secret” baseret på bogen fra 2006 fik mange til at vænne blikket mod forbindelsen mellem vores tanker, følelser og oplevet virkelighed – og det var på mange måder rigtig fint.
Dét der gik lidt galt var, at den kom til at fokusere rigtig meget på materielle ting og økonomisk rigdom, som værende de ultimative resultater for dig.
Og når penge er vores tids sabeltiger, så er der ikke noget at sige til at rigtig mange mennesker har brugt rigtig mange penge i troen på, at de bare lige manglende den sidste brik for at lære, hvordan de kunne tiltrække en masse penge og hus og bil og partner.
Når du begiver dig ud på din egen personlige udvikling, så vil rejsen være helt unik for dig – hvis du giver den lov.
Hvis du læner dig ind i tålmodighed og visheden om, at du nok skal blive guidet til dét, som er den næste trædesten for dig, så vil dét føles naturligt for dig at bruge penge på – og ikke som en kamp inden tiden udløber.
Brug dit liv.
Nyt afsnit i podcasten:
I min podcast Penge-Tanken handler afsnit 132 om, hvordan du kan udforske personlig udvikling på en balanceret måde sammen med din økonomi. Du finder podcasten, hvor du ellers lytter til podcast eller på min hjemmeside.
Et trygt sted at udvikle din økonomi:
Som medlem af Dare to Dream Club har du et trygt sted at udvikle din økonomi. Der er services til ethvert behov: månedstemaer at fordybe sig i, mulighed for personlig rådgivning med mig, månedens tip lige til at hapse og 5 gratis online kurser til budget, opsparing, gæld, fællesøkonomi og kassekredit. Se om Dare to Dream Club er noget for dig.
Små skridt giver store forandringer:
Alt for tit har vi det med at ville se forandring med det samme – så vi tager kæmpestore skridt i kort tid og så giver vi op. De mange små skridt en langt mere bæredygtig vej til forandring. I bogen Money Makeover Mindset får du en nem og humoristisk guide til forandring i din økonomi.
Kommentarer
Efterlad din kommentar